I dag lancerer vi vores helt nye lille baby – den fjerde øl i vores faste sortiment fra Stevns Andelsbryggeri.

Den lille ny er en IPA – en super velsmagende India Pale Ale, som vi har kræset for.

Vi har gjort os umage for at fremskaffe de allerbedste råvarer og har blandt andet hentet unikke ingredienser hjem fra USA. Den er naturligvis håndbrygget med kærlighed på Stevns.

Vi har målrettet skabt en øl, der har kant og særdeles lækker smag. Resultatet er en ufiltreret gylden IPA med en lækker bitterhed, der kendetegner stilarten. Skøn aroma af citrus og tropisk frugt. Det fås nok ikke bedre!

Som med vores andre bryg har vi samtidig sat alkoholprocenten ned, så vores IPA er på 5,0 %. Vi mener nemlig, at gourmetbryg skal nydes med klarhed i tankerne.

Vores bryg egner sig perfekt til veltilberedt mad. Server den til sommerretter, fisk, grill eller bare nyd den i godt selskab.

Elsker du i forvejen IPA, så får du her en stor overraskelse og wow-oplevelse. Kender du ikke IPA, så må du bare glæde dig til at smage noget virkelig fantastisk og lækker håndlavet gourmetbryg.

Kh
Stevns Andelsbryggeri